Indledning - den mørke middelalder
Middelalderen foregår i årene 476-1453. Middelalderen bliver også kaldt ”den mørke middelaldre” og det er der skam også god grund til at kalde den. Den mørke middelalder bliver den hovedsageligt kaldt på grund af dens mange nedture.
Menneskerne i Europa havde allerede i middelalderen et stort handels netværk mellem landene. Handelsmænd kom langvejs fra for at sælge deres vare til fjerne lande, men det var ikke det eneste de bragte med sig.
Den sorte død kommer til Europa
År 1346 ved Sortehavet konstateres en ny sygdom. Sygdomme var dengang en meget almindelig årsag til dødsfald, og der var ofte meget lidt eller intet at gøre. I modsætning til mange andre sygdomme var denne meget smitsom og mere dødelig end før set. De fleste meget dødelige virusser uddør hurtigt, men den nye virussygdom fra sydøst skulle vise sig at komme til at plage Europa gennem mere end 3 århundreder.
Efter sygdommen ved Sortehavet i 1346 var i udbrud, gik der kun få år før den nåede til Østeuropa. Det var en kæmpe katastrofe for Europa. På få år dræbte sygdommen op i mod 30 – 40 % af befolkningen i ramte byer. Sygdommen blev kaldt pest.
Pesten blev hurtigt spredt rundt i Europa gennem handelsvejene. Pesten i byerne forsvandt ofte først flere år efter byerne var blevet ramt. Men ikke alle smittede fik pestsymptomer og døde af det. Nogle var kun raske smittebærere, hvilket gjorde sygdommen endnu mere farlig.
Folk vidste ikke helt hvordan pesten smittede. Mange mente, at pesten smittede fra sorte rotter, det er derfra navnet ”den sorte død” stammer fra. Dette rygte blev til sidst til en overbevisning om at det var rotter der smittede, hvilket gjorde folk skrækslagen for at være i nærheden af rotter. Frygten for rotter dengang er måske noget vi har taget med os til i dag? Men det vides ikke. Flere teorier og rygter omkring pesten kom gennem årerne. Nogle kristne overhoveder mente, at jødiske sammensværgelser var skyld i pesten. Dette førte til jødeforfølgelse og massakrer på jødiske samfund. Ud over dette, blev der jævnligt ofret til gud, i håb om helbredelse for sygdommen.
Sygdommen spredte sig gennem Europa, det menes, at den bredte sig 2-8 kilometer om dagen. Pesten nåede første gang til Danmark i år 1351, formodentligt med et skib langvejs fra. Netop at pesten skulle komme fra et skib er meget sandsynligt, da der var mange handelsskibe der sejlede gennem Danmark fra Østersøen. Mange historier fortæller også om skibe, der efter uger på havet kom i havn, og hvor størstedelen af besætningen var døde. Danmarks befolkning havde de næste mange år i perioder pest, der i folketætte områder dræbte op imod en tredjedel i befolkningen.
Helbredelse af sygdommen var svært og ofte med ringe resultater. Sygehuse var overfyldte, og man havde derfor noget specielle steder tilr pestramte, hvor de blev samlet. Mange nye helbredelsesmetoder og urter blev afprøvet under pesten. Folk var desperate. Selv om lægerne prøvede at amputere lemmer på de syge, var mange villige til dette.
I det 14. århundrede, omkring 50 år efter, at pesten kom til Europa, begyndte man at bekæmpe pesten på en mere effektiv og smart måde. Venedig, Milano og Firenze var de første byer der begyndte på den nye strategi. Man mente, at pesten smittede gennem lugten fra pestsmittede individer, derfor lukkede landene i høj grad for udenbys handel. Det var ikke længere nemt at få adgang til byerne. Pesten nåede trods de skærpede foranstaltninger alligevel nogle gange ind i byerne. Når en person med pest blev opdaget, blev han med det samme forvist fra byen eller sendt på sted for pestinficerede. Foranstaltningerne var barske, men det hjalp, og i byerne med disse foranstaltninger var dødstallet betydeligt mindre end i byer uden.
Efter succesen i Venedig, Milano og Firenze blev lignende foranstaltninger taget i brug i mange andre europæiske lande. Dette skabte et meget isoleret Europa med begrænset handel.
Pesten fortsatte i Europa til langt efter middelalderens slutning. Den sidste pest forsvandt i begyndelsen af 1800 tallet efter at havet været den meste hyppige dødsårsag i næsten 300 år. Det vides ikke, hvorfor pesten bare forsvandt.
Pesten
Pesten er selv i dag ukendt og dens oprindelse kendes stadig ikke. I forhold til i middelalderen, hvor man troede at pest smittede gennem lugt, ved vi i dag, at denne teori ikke holder stik.
Den sorte rotte opfattedes dengang som værende en af årsagerne til pestens spredning. I dag tror man stadig, at rotter var med til at sprede pesten. Rotter har ofte lopper. Disse lopper mener man har fået pesten inficerede rotter og overført smitten til mennesker via deres bid. Denne teori giver også grund til at tro, at de karakteristiske bylder den inficeret fik, var der hvor loppen havde bidt.
Man mente, at bylderne skulle skæres væk for helbredelse. Denne teori var dog ikke korrekt. Vi formoder i dag, at pesten var en virusinfektion som inficerede lymfekirtlerne og ikke en almindelig betændelsestilstand. Derfor hjalp det ikke at fjerne hud og væv, da infektionen var i hele kroppen.
Man mente, at pesten smittede fra menneske til menneske. Det regnes i dag ikke for at være helt korrekt, da man nu mener, at pesten kun var luftbåren hvis den smittede person havde lungebetændelse og hvor smitten da kunne overføres ved dråbeinfektion.
Sygdomsforløb
Pesten havde mange symptomer som gennem årerne ændrede sig. Det må betyde at pesten muterede gennem tiden.
De første symptomer få dage efter smitte: startede ofte med slem hoste, svimmelhed og kvalme samt smerter i lemmer.
4-5 dage efter smitte: de første bylder brød frem
5-14 dage efter smitte: 40-70 % af de smittede døde
Forløbet her var ikke ens for alle, faktisk var der nogle mennesker der overhovedet ingen symptomer fik og overhovedet ikke var påvirket af virussen.
Kilder
Resten af kilderne må du få næste gang vi har timer sammen for har ikke links til dem.